top of page

Sundhedsteknologi

Teknologier til at forbedre menneskers sundhed

Undersøgelse og diagnostik

  • Ultralydsscanning

  • Videobaseret bevæge- og løbeanalyse

  • Måling af blodtryk

  • Måling af iltmætning i blodet / SAT

  • Body-age måling

 

Behandling

  • Terapeutisk Ultralyd

  • Laserterapi & GigaLaser

  • Fokuseret chokbølge /ESWT

  • Neuro-muskulær el-stimulering /NMES

  • Akupunktur med el-stimulering /EA

  • Transkutan el-stimulering /TNS

Træning

  • Funktionel samt neuro-muskulær el-stimulering /FES samt NMES

  • Digitale træningsprogrammer med tilhørende videoinstruktioner

  • Videooptagelser af patienten, der udfører egne øvelser

  • Ultralydscanning som pædagogisk bio feedback

Sundhedsteknologi kan defineres som teknologier, der anvendes til at forbedre menneskers sundhed

Sundhedsteknologi er af Verdenssundhedsorganisationen WHO, beskrevet som anvendelse af apparater, medicin, vacciner, procedurer og systemer

– med den tilknyttede viden og kompetence – med henblik på at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet.

Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende (WHO).

Videobaseret bevægeanalyse

I forbindelse med undersøgelsen af en skadesproblematik, eller som præstationsoptimering, anvender vi indimellem videobaseret bevægeanalyse. Ved at optage bevægelser på video, for herefter at afspille dem i langsom gengivelse, får fysioterapeuten mulighed for bedre at kunne analysere sig frem til eventuelle uhensigtsmæssige bevægemønstre. Denne metode anvendes specielt i forbindelse med løbestilsanalyse, men kan også bruges til at vurdere et golfsving, kastebevægelser etc.

Ultralyds scanning

Ultralydsscanning bruges som et led i den fysioterapeutiske undersøgelse, blandt andet i forbindelse med opstart af chokbølge terapi. Scanningen kan give et detaljeret billede af muskler, sener, ledbånd, slimsække og knogler. Herved kan man præcist bedømme vævets tilstand, så den mest optimale behandling kan iværksættes. Dette gælder både nyopståede tilstande og længerevarende problematikker.

Læs mere om ultralydsscanning her

Body Age Scanning

Body age scanningen giver dig en indikation om din biologiske/fysiologiske alder og generelle sundhedstilstand.

Scanningen kan være nyttig i forbindelse med livsstilsændringer, vægttab, eller træningsforløb - så du kan se om du er på rette vej. 

  • Hvor meget du vejer, dit MBI samt en vurdering af din optimale vægt 

  • Fordelingen mellem fedt, muskelmasse og væske i din krop

  • Hvor meget fedt, har du omkring dine indre organer (det såkaldt farlige fedt, der kan føre til diabetes 2, forhøjet blodtryk og fedtlever)

 

Fokuseret chokbølge / ESWT (Extracorporeal Shock Wave Treatment)

Fokuseret Chokbølge er kortvarige kraftige trykbølger, der ledes ned gennem vævet i et afgrænset område og til en bestemt dybde, hvor det stimulerer det skadede væv - uden at beskadige det raske væv.

Der er generelt god effekt på langvarige og kroniske sene- og muskelskader - som eks. arvæv, brusk- og kalkaflejringer samt inflammationer i sener, ledbånd, muskler og slimsække. Tilstande der med fordel kan behandles med ESWT - med en succesrate på 60%-85% er hælspore /faciitis plantaris, achillesene, løber- & springerknæ, slimsæk betændelse i hoften /trochanterbursit, tennis- & golfalbue samt særlige skulderproblematikker. Læs mere om chokbølge behandling i Krop & Fysik her

Neuromuskulær el stimulering /NMES

Neuromuskulær elektrisk stimulation /NMES kan med fordel benyttes til at øge effekten i forbindelse med genoptræning efter skader eller operation - og ved præstationsfremmende træning. NMES kan desuden bidrage effektivt til smertedæmpning og endorfinudskillelse, samt øge restitution og blodcirkulation.

Træningen eller behandlingen foregår via elektroder, der placeres på huden over særligt aktive punkter i muskulaturen. Elektroderne leder, via et lille håndholdt apparat, svage strømfrekvenser til muskulaturen - og stimulerer herved til muskulær afspænding eller opspænding, alt efter den frekvens der benyttes.

Laserterapi - PowerLaser & GigaLaser

Laserterapi består af koncentreret energi, der tilføres cellerne i form af lys i særlige bølgefrekvenser. Cellerne bruger denne energi til at øge cellestofskiftet, og derved fremme kroppens naturlige restitution og helingsproces. Udover stimulering af bla. immunforsvar og blodgennemstrømning opleves oftest en smertedæmpende effekt i det behandlede område. Laser er effektivt i forbindelse med heling af knoglebrud, sår, muskel- og sene skader.

Læs mere om GigaLaser her og mere om laserterapi på Videnskab.dk her

Terapeutisk Ultralyd

Terapeutisk Ultralyd består af mekanisk energi i form af lydbølger, der via gel sendes gennem huden til det underliggende væv. Lydbølgerne sætter vævet i svingninger, og stimulerer derved både vævet og blodcirkulationen, hvilket fremmer opheling og restitution. Ofte opleves en behagelig smertedæmpning - og i nogle tilfælde varmeudvikling i de behandlede områder, alt efter den bølgefrekvens der benyttes. Ultralyd betagnes ofte som mikromassage, og er særlig effektiv ved hævelser og smertetilstande.

Transcutan el-stimulering /TENS

Transkutan nervestimulering /TENS er velegnet til behandling af smertetilstande, og ved behov for afspænding. Ved TENS stimuleres huden og det underliggende væv via svage elektriske strømfrekvenser, der ledes gennem elektroder på huden nær smerteområdet. TENS virkningsmekanismer er både lokale, på rygmarvsniveau og formentlig dybere i nervesystemet, hvor kroppens egne smertelindrende stoffer som eks. endorfiner frigives.

Please reload

bottom of page