top of page

Trænings- & holdtilbud

Har du brug for et træningsforløb med fokus på dine behov, optimal effekt og trygge rammer

 

Hos os er der plads til alle - både til dig, der elsker at træne - og dig, der af forskellige årsager har det svært med at træne

Om du er gangbesværet, er udfordret af sygdom - eller skal genoptræne til eliteidræt - så har vi et trænings- eller holdtilbud for dig.

Vi ved at træning IKKE bare er træning, men skal tilpasses dit behov og din målsætning - så du får netop den specifikke træning DU har brug for.

Holdtilbud - Se vores Holdplan og Holdbeskrivelser herunder

  • Gravid- og Familie - før & efterfødsel, børnehold

  • Livsstil - Yoga & Mindfulness, FysioFlow

  • Neurologi - og balance

  • Hjerte & lunge

  • Kondition - Funktion

  • Muskler- og led - Genoptræning & forebyggelse  Nakke- & ryg, Knæ- og hofte, Skulder

_MG_9851.jpg

Træningsabonnementer

  • 1 måned

  • 3 måneder

  • 6 måneder

Individuel specialtræning

  • Genoptræning 

  • Personlig træning

FysioPilates

FysioPilates er skånsom træning, der blander det bedste fra pilates og fysioterapi. Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og målsætning - og er særlig velegnet til dig med muskel-skelet lidelser.

Der er fokus på holdning - og de stabiliserende muskler, der holder kroppen stærk og i balance. Vi træner vejrtrækning og afspænding, mens du udvikler din fysiske formåen med øvelser, der også kan bruges i din dagligdag.

Der lægges vægt på at skabe en glad stemning - for at vi i fællesskab kan inspirere hinanden. Du får mulighed for at undersøge og udvikle din krops bevægemuligheder - og finde hensigtsmæssige måder at bruge kroppen på.
 

Nakke- og rygtræning

For at sikre at du får den superviserede rygtræning du har brug for, har vi nakke- og ryghold på flere niveauer. Holdene er målrettet forebyggelse eller rehabilitering af nakke og/eller rygproblemer som gentagne hold i ryggen, discusprolaps, hypermobilitet, eller muskelspændinger., men er åbne for alle der ønsker specifik core-træning som supplement til anden træning eller idræt.

Vi har fokus på kropsfornemmelse, kropsholdning, kontrol og optimering af bevægekvalitet. Træningen og vejledningen undervejs har et funktionelt sigte, der kan overføres til hverdagen.

Sport (P)rehab

Holdet for de sportsaktive - med fokus på at forebygge og genoptræne sportsskader - varetaget af vores team af sportsfysioterapeuter.

Vi træner på små superviserede hold, hvor hver deltager træner ud fra en grundig forundersøgelse, og efter et individuelt tilpasset program. Vi har mange års erfaring med forskellige sportsgrene, og kan i samarbejde med dig planlægge og gennemføre et struktureret træningsprogram - der holder dig i gang med, eller tilbage til din sport.

Genoptræning - Skulder og nakke

Holdet for dig, der ønsker at genoptræne efter operation eller skader i skulderen og/eller nakken. Det kan være seneskader, og impingement i skulderen - eller slidgigt, whiplash, diskusprolaps i nakken. Det kan desuden være givtigt for dig der har generelle smerter og spændinger i nakke- og skulderområdet.

Timen består af opvarmning og træning efter et individuelt program, der er tilpasset den enkelte deltagers behov og genoptræningsforløb. Der er fokus på styrke, koordination og balance - og træningen kan bestå af styrketræning i maskiner eller med vægt, samt forskellige former for stabilitets øvelser. Vi afslutter timen med fælles udspænding og vejledning.

Genoptræning - Ankel, knæ og hofte.

Holdet for dig, der har brug for genoptræning efter skade eller operation i knæ, hofte eller ankel/fod.

Timen består i opvarmning og træning efter et individuelt program, der er tilpasset den enkelte deltagers behov og genoptræningsforløb. Træningen har fokus på at øge både ledbevægelighed og stabilitet, muskelkraft, samt koordination og balance med henblik på at opnå bedst mulig funktion i dagligdagen. Vi afslutter timen med fælles udspænding og vejledning.

GLA:D hold

GLAD Træning er forskningsbaseret træning og undervisning målrettet mennesker med smerter og/eller slidgigt i hofte eller knæ. Træningen foregår i forløb på 6 uger under vejledning af en specialuddannet fysioterapeut. Der trænes to gange ugentligt med opvarmning, cirkeltræning, og udspænding, med fokus på optimering af bevægekvalitet og træningsintensitet. Træningen justeres til den enkelte, og følges tæt af fysioterapeuten, for at sikre det optimale udbytte af øvelserne.

Forløbet indeholder start- og slut test, undervisning samt træning.

Gigthold

Træning til dig der har gigt, og ønsker at bedre og vedligeholde dit daglige funktionsniveau. Der arbejdes med bevægelighed, stabilitet, styrke- og udholdenhedstræning, udspænding og afspænding. Mange af øvelserne vil også kunne bruges hjemme. Der er fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling, og træningen foregår i en god stemning og med legende indslag for at øge glæden ved bevægelse. Der veksles mellem øvelser i stående, gående, siddende og liggende - og tilpasses naturligvis den enkelte.

Funktion & Fitness

Holdene for dig der har brug for superviseret funktionstræning efter individuelt program. Det kan være som supplement til et andet mere specifikt hold, eller som led i dit behandlingsforløb hos os - for at øge dit daglige funktionsniveau.

Der er fokus på at øge kondition, styrke og udholdenhed - og trænes altid efter forudgående undersøgelse, målsætning og træningsplan.

Skånehold

Vi har flere skånehold - på forskellige niveauer og med forskelligt fokus. Her er plads til alle - også dig der har behov for mange individuelle hensyn for at kunne træne trygt og effektivt.

På disse hold giver vi en mulighed til dig, der af forskellige årsager, har haft svært med at træne. Om du er overvægtig, gangbesværet eller sidder i kørestol, har vi et hold, du kan deltage på. Træningen foregår i vores træningscenter og holdtræningssal, hvor du bliver guidet i øvelser og brugen af vores maskiner og vægte.

Der er fokus på kondition, styrke og koordination - og selvfølgelig smil på læben.

Seniortræning

Generel træning rettet mod de udfordringer, som naturligt opstår med alderen. Der er fokus på fælles træning med sikker introduktion til øvelser, og intensitet efter dit eget niveau.

Senior træning er henvendt til dig, som vil have mere overskud i hverdagen, generel kropsstyrke, styrket balanceevne og sved på panden. Timerne er opbygget omkring en grundig opvarmning, alsidige styrkeøvelser, balancetræning og udspænding.

Yoga

Yoga betyder at ”forbinde” eller at ”forene”, og formålet med træningen er at skabe balance og ”flow” i og mellem krop og sind. På yogaholdet forenes åndedræt og bevægelse i en serie af øvelser, som giver smidighed, styrke og balance. Yoga skaber indre ro og giver overskud, alt imens din kropsbevidsthed og kropsholdning forbedres. Desuden kan du med yoga komme af med stivhed og ømhed i kroppen. I yoga udspænder og strækker du muskler og sener, samtidig med du har fokus på holdning og spændstighed. Vi arbejder med alle muskler i kroppen lige fra lår og ryg til bækkenbund og fødder, og gennem yoga bliver du opmærksom på din krops styrker og udfordringer.

Ballroom Fit

Kan du lide at danse? Og synes du at motion skal være sjovt? Så byd livet op til dans med Ballroom Fit.

Holdet er for dig, der ønsker at motionere samtidig med at du har det sjovt og nyder musikken. Vi danser de traditionelle ballroom trin, som man ser i Vild med Dans – skønt det er pardans uden partner.

Der er fokus på musikken – alt imens der trænes motorik, balance, koordination, muskelstyrke.
Din danselærer kan sammen med dig tage de nødvendige hensyn, så du får mest mulig ud af dansetræningen.

Når du danser & mærker musikken, måske på trods af sygdom eller skader, får du en kæmpe sidegevinst - nemlig tårnhøj livsglæde.

Ro På - Mindfulness

Dette hold er til dig, der har behov for at komme ned i gear, finde fokus og nærvær - at få Ro På.

 

Måske oplever du en hektisk hverdag, hvor du ofte er i gang med at planlægge eller overveje noget andet end netop dét du er i gang med - og pludselig er dagen gået uden at du har oplevet den og mærket dig selv og verden omkring dig. 

På dette hold arbejder vi med at være til stede i kroppen og i nuet - og skaber et opmærksomt & mindful fokus gennem nærvær, åndedræt og øvelser. Alt sammen teknikker du kan anvende i din hverdag for at øge din livsglæde og livskvalitet.

SlankeKurs

Er du overvægtig - og vil du gerne gå ned i vægt på en holdbar måde? Men har svært ved at se hvordan du kommer videre herfra?

 

Det handler ikke om en slanke-kur men en kurs mod en ny livsstil.

At ændre vaner, er svært - og dét at finde motivation og overskud til en ny livsstil med sundere vaner, kan synes uoverskuelig. Sammen er det nemmere - så sammen sætter vi kursen mod en hverdag, hvor sundere valg, bevægelse og fysisk aktivitet er en normal del af dit liv.

På dette hold vil vi arbejde med at øge din forbrænding gennem styrke-, udholdenheds- og kredsløbstræning, på en sjov og effektiv måde. Gennem bl.a. lege, højt humør og motiverende musik, kan du forvente at blive udfordret og støttet. Kursen sættes i tæt samarbejde med et team af fysioterapeuter, en personlig træner og en kostvejleder. Sammen med dig skaber vi forudsætningerne for den bedst mulige Slanke-Kurs.

Please reload

Livsstil

Balancehold

Holdet er for mænd og kvinder med balanceproblemer, som følge af erhvervet hjerneskade eller andre sygdomme. Vi træner to gange om ugen. Dag 1 starter vi med 30 minutters træning i maskiner efter et individuelt tilrettelagt program, hvorefter vi træner udendørs. Her bruger vi havnen og byens rum med henblik på, at den enkelte bliver mere sikker og tryg ved at færdes i naturlige omgivelser.

Dag 2 starter ligeledes i maskinerne. Herefter går vi op i holdsalen og arbejder med balance, koordination, hukommelse og overblik. Der fokus på funktionel balancetræning der kan overføres til hverdagen.

Sklerosehold

På vores sklerosehold er der fokus på at modvirke følgerne af sklerose, forebygge funktionstab og bidrage til livskvalitet. Du møder andre med samme sygdom, og der opstår ofte et stærkt sammenhold på holdene.

Træningen tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, og består styrke– og konditionstræning i maskiner efter individuelt program, samt holdtræning med fokus på balance- og koordination, bækkenbund og mave-/tarmkontrol - samt håndtering af træthed og energiforvaltning, og ændrede kognitive funktioner på grund af sclerose.

God effekt og godt humør er de primære kendetegn ved disse hold.

.

Apopleksihold

Holdet er for dig, der er udfordret med følger af erhvervet hjerneskade, efter blodprop eller blødning i hjernen. Der tages hensyn til den enkeltes ressourcer, men for at få udbytte af holdet skal du kunne gå uden ganghjælpemiddel.

Holdet kombinerer træning i maskiner, med almindelig holdtræning. Der udarbejdes individuelt tilpassede programmer og instruktøren tager udgangspunkt i typiske udfordringer såsom dårlig balance og koordination, spasticitet, føleforstyrrelser.

Træningen er tilrettelagt ud fra anbefalingerne i Nationale Kliniske Retningslinjer for Fysioterapi på området.

Parkinsonhold

Træningen tager udgangspunkt i den nyeste viden, og de internationale retningslinjer for behandling og træning til mennesker med Parkinsons sygdom, - og bliver naturligvis tilpasset den enkeltes ressourcer og behov.

Der er fokus på det sociale fællesskab - og på funktionelle øvelser, der tilgodeser bevægelighed, koordination, balance, styrke og kondition. Desuden arbejdes med mimik og lungefunktion der er væsentlige for tale og anden kommunikation. Formålet er at øge eller fastholde funktionsevnen hos hver enkelt deltager, og derved give bedre mulighed for udfoldelse af hverdagsliv og livskvalitet.

I samarbejde med CSU-Slagelse tilbyder vi desuden jævnligt specialtræning på et 8 ugers kommunikationskursus

Dans med Parkinson

Specialtræning til parkinsonpatienter. Forskning viser tydeligt, at dans og musik har en positiv indflydelse på sundhed – også for parkinsonpatienter og deres hverdag. Når man deltager i en dansetime, er man ikke længere patient eller pårørende – man er danser…  

Holdet er for Parkinson patienter, og deres familie og venner, og dansetimerne har fokus på glæden og fællesskabet ved at danse - og tager udgangspunkt i de 10 standarddanse kendt fra Vild med dans. Dansen er tilrettelagt så alle kan være med…. også ”ny-dansere”  

Lungehold

Lungeholdet er for alle, der er udfordret med KOL eller anden lungesygdom. Vi har fokus på individuelt tilpasset fysisk træning, vejrtræknings-øvelser og et inspirerende socialt fællesskab. For selvom man ikke kan træne sig til en bedre lungefunktion, kan man blive bedre til at udnytte den ilt der kommer rundt i kroppen. Dette gør vi ved at træne kondition og udholdenhed, så hjerte og muskler bliver mere effektive. Sammen med åndedrætsøvelser kan det gøre din vejrtrækning mindre besværet.

Diabeteshold

Motion spiller en vigtig rolle i forebyggelse og behandling af type 2 diabetes, og træningen på dette hold består af en kombination af kredsløbstræning og styrketræning, naturligvis tilpasset dine behov og udfordringer.

 

Ved motion øges følsomheden overfor insulin og dermed glukoseoptagelsen i musklerne, hvilket betyder at mange oplever mindre behov for, eller helt kan undgå medicinering, når de motionerer regelmæssigt ved moderat intensitet.

Hjertehold

På hjerteholdet arbejder vi med at træne eller genoptræne hjertet, så det når den bedst mulige funktion.

Et stærkt hjerte og kredsløb er en forudsætning for at klare hverdagens aktiviteter.

På holdet arbejder vi både med fysisk træning - og de mentale udfordringer ved at leve med hjertesygdom. Ofte opleves nervøsitet, og i nogle tilfælde angst efter hjertesygdom - Fysisk træning, vejledning og social fællesskab med andre med de samme udfordringer kan afhjælpe dette.

Please reload

Børne- og familiehold

Vi tilbyder både familiehold & børnehold til flere børnegrupper - alle med fokus på bevægelse, sjov og motorisk stimulering.

  • FamilieFIT & sjov

  • Baby - og småbørns tumlastik med forældre

  • Små hold for børn med gigtsygdomme eller andre muskel-skelet problemer

  • Små hold for børn med sansemotoriske udfordringer

  • Holbæk-hold for børn der er udfordret af overvægt

Træning af hele kroppen specielt for gravide - naturligvis tilpasset den enkeltes ressourcer og stadie i graviditeten. Træningen er varieret, og inddrager bækkenbundstræning og venepumpe-øvelser.

Ved at træne under graviditet vil du med stor sandsynlighed opleve færre gener under både graviditet, fødslen - og du genvinder din fysiske form hurtigere efter fødslen. Også dit ufødte barn får gavn af den fysiske træning, da både barnets knogler, muskler og motorik stimuleres.

Fødselsforberedelse

Vi tilbyder både fødselsforberedelse på små hold med 6 -10 gravide, og som som teamaftner for gravide og partnere. Her vi berører de vigtigste temaer under graviditet, fødsel og barsel - og skaber mulighed for at stille spørgsmål i et trygt forum med både fysioterapeut, jordemoder og andre gravide med deres fødselshjælpere.

  • Biologiske, psykologiske og sociale forandringer under graviditeten

  • Fysisk og mental forberedelse til fødsel, veer og smerteoplevelse

  • Kroppen, Amning & Trivsel i tiden efter fødslen

Efterfødselstræning

Kom godt i gang efter fødsel - tilpasset dit behov og med fokus på:

  • Bækkenbund & bækkenstabilitet 

  • Ryg, lår & baller  -  Mavemuskler – med specialtræning af delte mavemuskler

  • Udspænding & afspænding  -  Bevægelighed & balance

  • Leg med dit barn, for du kan naturligvis have dit barn med 😊

FitKids Mini

FitKids Mini er for alle børn i alderen 3-6 år, der har lyst til leg & bevægelse - gennem en times sjove og udfordrende aktiviteter, med andre børn på samme alder.

Træningen ledes af en børnefysioterapeut, og har legen som omdrejningspunkt for træning af sansemotorik, puls, styrke, koordination, balance - og ikke mindst en masse smil og grin.

FitKids

FitKids er for børn i alderen 6-11 år, der har lyst til bevægelse og leg - gennem en times sjove og udfordrende aktiviteter. Der er plads til alle – og træningen tilpasses naturligvis det enkelte barn.

Træningen ledes af en børnefysioterapeut, og har fokus på legen som omdrejningspunkt for puls & kredsløb, sansemotorik, styrke, koordination & balance - og ikke mindst en masse smil.

TeenFit

TeenFit er for dig der er ung og mellem 13-18 år, og gerne vil i gang med at træne – eller bare synes det er sjovere at træne sammen med andre. Der tages naturligvis udgangspunkt i dit behov og din form – og der er plads til alle niveauer!

Vi har fokus på motivation, sund træning & den sunde krop, mens vi træner kondition og styrke. Vi veksler mellem funktionel træning med kropsvægt, lette vægte eller fitnessmaskiner – og alle støttes i kvalitet og korrekt udførsel af træningen.

Please reload

Fit før fødsel
bottom of page