top of page

Hjerte & lungefysioterapi

Har du en brug for hjælp til at leve bedre med en hjerte- eller lunge lidelse

Vi er nærværende og i øjenhøjde - for at hjælpe den enkelte med at skabe den bedst mulige balance, sundhed og livskvalitet

 

Vi oplever, at de fleste mennesker ønsker at være aktive og involvere sig, men har brug for støtte og motivation til at skabe en varig sund livsstil

- særligt når de lever med en udfordrende sygdom. Det kan dog ofte være svært at forstå det sprog, som sundheds-professionelle bruger om sundhed, sygdom og medicin.

For mange mennesker kan det være svært at finde overskud til en sund livsstil - midt i hverdagslivet. For mennesker, der allerede er udfordret af en livsstilsrelateret sygdom, er det ikke nemmere. Med eksempelvis diabetes, stress, en hjerte- eller lunge lidelse kan dagligdagens aktiviteter være udfordret af træthed, åndenød - eller mulige bivirkninger fra daglig medicin.

Vi er optaget af at være i samspil med de mennesker vi ønsker at hjælpe 

Vi kommunikerer med nærvær i et letforståeligt sprog - tilpasset den enkelte. Vi gør flittigt brug kommunikation, der appellerer til flere sanser, så du lærer mere.

Hos os får du mulighed for at være i dialog med - både fysioterapeuter og kostvejledere med speciale indenfor området - og andre mennesker i samme situation som dig selv. Så I kan dele erfaringer og lære af hinanden.


Du får indsigt, støtte, redskaber og motivation til at skabe din egen Sundhedskurs

Fokus på en varig sund livsstil for både krop og sind

  • Hverdagsaktiviteter, kost & sund hverdagsmad, motion & bevægelse, og ro & restitution

  • Specifik viden om og håndtering af din sygdom og dens symptomer, og ikke mindst hvordan du bedst muligt kan forebygge eller leve med sygdom i dagligdagen.

Kvinde om i Field

Til dig med en lunge lidelse

Omdrejningspunktet for lungefysioterapien er åndedrættet.

Kroppen vil altid stræbe efter at der hele tiden er den rette mængde ilt i blodet, så hjernen og musklerne fungerer bedst muligt. Ved sygdomme i lungerne får kroppen sværere ved at få tilstrækkeligt ilt ud i blodet, og åndedrættet bliver derfor sat under pres med forpustelse og udmattelse til følge.

 

Vi kan hjælpe dig med specialiseret træning og vejledning

  • Åndedrætsøvelser og hosteteknikker

  • Fysisk træning, individuelt og på hold

  • Håndtering af din sygdom, herunder psykiske reaktioner

  • Genoptræning efter lungebetændelse eller efter indlæggelse på hospital (abdominalkirugi)

  • Instruktion i PEP-fløjte

Til dig med en hjerte lidelse

Ved sygdomme og/eller efter operative indgreb i hjertet, er det vigtigt med fysisk træning for at give hjertet de bedste betingelser for at fungere godt og længe. Bekymring og angst kan dog fylde meget - og nogle af de spørgsmål, der ofte presser sig på er:

  • Hvor alvorligt er det at have hjertesygdom?

  • Hvorfor har jeg fået hjertesygdom?

  • Hvor forpustet må jeg være, når jeg motionerer?

Vejledning og specialiseret hjertetræning

Vores tilbud gælder for alle former for hjertesygdom, herunder blodprop i hjertet, bypass-operation, hjerteklap-operation, hjertesvigt /hjerteinsufficiens, eller ved indopereret pacemaker eller ICD-enhed.

  • Superviseret træning - individuelt eller på hold, hvor fysioterapeuten vil sikre at træningen foregår med passende intensitet så du får den optimale effekt og oplevelse.

  • Mindfulness og øvelser målrettet kontrol af blodtryk og puls

  • Igangsætning og fastholdelse af hjertesund livsstil

bottom of page